Som vi alle ved er tid i naturen en vigtig del af en harmonisk opvækst og vores børns udvikling. Hvert er øjeblik i naturen giver os mulighed for at lære nye ting – ikke bare om os selv, men også om omgivelserne og væsnerne omkring os.
Når temperaturen stiger, bliver vejret perfekt til en vandretur med familien. Glem ikke sko, der er gode at gå i, og børnetøj, der giver dine børn masser af bevægelsesfrihed.
Derfor skal børn med på vandretur
På en vandretur får børn ikke bare mulighed for at bruge deres fysiske færdigheder, men de får også brugt deres eventyrlyst, iagttagelsesevner og beslutsomhed. De lærer om planter, dyr, naturfænomener – og hvordan man kommer til at holde af og værdsætte naturen. Efterhånden vil de ikke længere være bange for insekter, de vil lære at håndtere uventede situationer og blive både robuste og nysgerrige. Og så kan man virkelig kalde en lang spadseretur for kvalitetstid med familie og venner.
Hvornår er det tid til den første vandretur?
Du har sikkert tænkt over, hvornår du mon kan tage dit barn med på den første vandretur. Svaret er, at du faktisk gøre det, når du selv føler dig klar til det. Uanset hvor gammelt dit barn er. Hvis dine forberedelser svarer til barnets behov, skal det hele nok gå. Imellem os to sagt, er der mødre, der har taget børn med på vandretur, der ikke er fyldt ét år. Med små børn er det altafgørende, at man investerer i en bæresele af høj kvalitet, der både er behagelig for dig og dit barn. Vi anbefaler, at man starter i det små og vælger nemme ruter.
Det rigtige børnetøj til vandreturen
Børnenes tøj er ekstremt vigtigt, da det har indflydelse på den oplevelse, som dit barn får på sin første vandretur. Hvis barnet ikke føler sig tilpas i det, vil han eller hun måske ikke med en anden gang.
I bjerge og ved vandet kan temperaturforandringer være udfordrende. Det vigtigste er at klæde sit barn på med flere lag tøj. Start med en kortærmet t-shirt indenunder og et varmere anden lag, der helst skal være både vind- og vandtæt. Vi anbefaler, at man bruger lange bukser, da de beskytter børn mod rifter, splinter og lignende. Glem ikke at tage en hat med, der beskytter dit barn mod solen.
Det her skal du altid have i din rygsæk
Når du pakker din rygsæk, skal du huske en række vigtige ting:
Vandflasker
Lækre snacks, der kan belønne dit barn i de øjeblikke, hvor begejstringen er væk
Antibakterielle eller desinficerende vådservietter
Plaster
Solcreme
En pincet, som du kan fjerne splinter med
Sikkerhedsnåle (hvis stof rives itu på turen)
Solbriller
Plastikposer til skrald
Sådan gør du vandreturen sjovere for de små
Den første vandretur er en udfordring for både forældre og børn. Forestillingen om en bjergrute kan godt virke overvældende. Her er nogle idéer til, hvordan du kan gøre turen mere sjovere:
Involvér dit barn i planlægningen. Barnet vil få mere lyst til at tage på tur, hvis det har været med til at tage beslutninger og fået opgaver, uanset hvor små de måtte være.
Undgå eventuelt ordet “vandre”. Det kan få et barn til at tænke på noget udmattende, krævende eller kedeligt. “Eventyr” eller “mission” kan lyde sjovere for at barn.
Leg skattejagt undervejs. Lav en liste over genstande, I skal finde på turen, før I tager hjem. Streg genstandene ud på listen, når I finder dem.
En anden måde at gøre vandreturen mere attraktiv på er at lade lederrollen gå på skift imellem alle deltagere, så også de små for lov til at føre an. Lederen viser vejen for de andre på ruten, følger skiltene og sørger for, at alle har, hvad de har brug for.
Nyd det smukke vejr, og tag på et eventyr i naturen med dine børn! Med den rette forberedelse er en vandretur med familien faktisk afslappede og kan være med til at lade dine batterier op!