5 idéer til aktiviteter med fysisk afstand for børn

I de sidste syv måneder, hvor mange skoler og børnehaver har været lukkede i perioder, er fysisk afstand blevet en evne, som alle har måttet lære, og forældre har haft ansvar for deres børns uddannelse og udvikling.

Pandemien har påvirket både børn og voksne. Mange forældre har tidligere været afhængige af skoler, børnehaver, barnepiger eller ungdomsklubber, men de har nu selv måttet håndtere et energisk barn samtidig med arbejde og dagligt husarbejde.

Her er nogle idéer til aktiviteter, som både er lærerige og ikke udsætter dit barn for virussen.

1. Prøv en ny sport

Mulighederne er endeløse: cykling, skateboard, rulleskøjter. Vælg noget, som I begge er vilde med, og lær dit barn de grundlæggende teknikker. I takt med, at han/hun bliver bedre, vil I komme til at bruge mange timer sammen.

Huks at bruge hjelm og fleksibelt børnetøj, som ikke begrænser bevægelsesfriheden.

2. Lav huslige pligter

Du kan være lige så kreativ, som du vil. Uddel en eller flere af de huslige pligter til dit barn – det kan være virkelig sjovt at parre sokkerne på tørrestativet. Vi foreslår: vande potteplanter, fodre kæledyr, børste katten (hvis den altså vil være med til dét)!

3. Lav slim

Hvis du vil være kreativ sammen med dit barn, er slim en oplagt mulighed. Det er nemt, og du skal kun bruge et par ingredienser. Internettet er fyldt med forskellige opskrifter på hjemmelavet slim, men du skal hjælpe dit barn med det. Når slimen er klar, kan dit barn lege med den i timevis, mens du arbejder eller får krydset pligter af på din to do-liste.

4. Planlæg en skattejagt

Uanset om du bor i en lejlighed eller et hus, kan du sende dit barn på skattejagt. Du skal kun bruge et par rekvisitter og en masse fantasi.

5. Vask legetøjet

Denne aktivitet egner sig til alle aldre. Du skal bruge en opvaskebalje, en vask eller et badekar, noget legetøj og en svamp. Større børn kan også få sæbeskum, frugtfarve eller glimmer. Du kan regne med at få mindst en times ro og fred, men til gengæld er der nok en del oprydning bagefter. Som en bonus kan du arbejde på din computer, mens du holder øje med dit barn.

Uanset hvor svær og frustrerende situationen er for tiden, er det vigtigt at holde fast i optimismen. Det kan virkelig være afslappende at lege med dit barn.

TIDLIGERE OPSLAG
NÆSTE INDLÆG

Produkter

Følg os på instagram
[enjoyinstagram_mb]